11 Matching Annotations
  1. Apr 2016
    1. Workshoppen er en metode, der både inddrager bymennesker i byplanlægningen, skaber viden om dem og på samme tid skaber en politisk fælleshed i kraft af konstruktionen af individeri en liberal of

      kunne man ikke argumentere for at workshoppens situationelle, sammenbragte from var noget ud over den liberale offentlig, i og med folk var bragt sammen og skulle stå til regnskab for deres holdning i mødet men en gruppe andre og ikke bare ift. et valg af forskellige ting, i en bruger/tilfredsundersøgelse..

    2. Byplanlægningen er en politisk, økonomisk og social disciplin, der i løbet af historien har gennemgået forskellige faser med løbende diskussioner om den retfærdige udvikling af byen.De forskellige spændinger er blevet medieret af forskellige institutionelle og organisatoriske aktører. Disse kan i den pragmatiske sociologi forstås som kvalificerede kollektive kompromisanordninger, compromising devices(Thévenot 2001)

      byplanlægning som 'compromising devices'.

    3. Alle fælleshederne kræver et ’offer’, det vil sige, at menneskerne må ofre noget for at kunne kommunikere til en fælleshed. Offeret er størst i den plurale retfærdighedsorden, fordi transformationen fra personlige tilknytning og bekymring til det kommunikerede i denne fælleshed er størst (Thévenot 2014b:16)

      kan man sige det nødvendigvis.... tænker lidt et offer som et tab ved reinvestering, dvs det meget afgørende hvilken position du sidderi.

    4. konfigurerer sin egen verden,

      Thevenot bruger vel streng taget ordet miljø her, i sin sociology og engagement?..

    5. De dokumenter, der beskriver en inddragelsesproces, vil således typisk være de muligheder, bymennesker har for at påvirke planlægningen

      det er et art screen play, script på en måde, men samtidigt er der også alle mulige måder hvorpå det forskyder sig.. se evt lazano(ham fra oxfords) paper om focusgroups..

    6. d teoretisk afsæt i Laurent Thévenots pragmatiske sociologi om engagementsregimer og fællesheder(fx 2007, 2013, 2014b) kan inddragelse forstås som grundlagt i forskellige mulige engagementer i byen og som fællesskabende måder, hvorpå bymennesker repræsenteres ved at kommunikere deres bekymringer (”concerns”) og tilknytninger. I disse processer skabes forskellige politiske mulighedsrum, der både kan have forbindelser til den demokratiske repræsentation og til planlægningens styringsprocesser. Politiske rum forstås her i den bredeste betydning som steder, hvorfra mennesker i fællesskab kan tale og derved engagere sigkollektivti deres omverden.

      methods of contructing a political space, which is in fact a question of giving clues and navigation devices. Methods in this context is specific ways of devicing the situations which creates a certain ways of composing engagement and sequecialising it.

    7. Forståelsen af inddragelse er således spændt ud mellem inddragelse som den demokratiske repræsentation af borgere og resultatet af byplanlægningens (neoliberale) styringsprocesser.

      foucualt imod habermas?

    Annotators

  2. Nov 2013
    1. A major problem is that this possibility of exploring a network is often lost when it is published. The rich experience of interacting with the network within Gephi is converted to a pdf or png format,

      Is it not the task of simplifying, that the research denies herself, when dreaming of showing the full complexity of a phenomenon to it audience?

    2. Not even gephi is very good at visualising temporal networks.

      Hmm I disagree. In teh version of Gephi very thing is cool.

    1. k sexquiz på wc. Quizdeltagerne spiste jordbær med fløde, mens cirkusklovnen Walther spillede på xylofo

      what is up with the danish here.

    2. Quizdeltagern

      what is up with the wording here.